Byd robotterne velkommen - de er kommet for at blive

Robotics er mere end et buzzword

Robotics, også kendt som RPA (Robotics Process Automation), er lige nu et af tidens mest populære buzzwords inden for IT-verdenen. Og det ser ikke ud til blot at være en døgnflue - tværtimod. Men hvad betyder robotics for organisationen – for ikke at tale om, hvad betyder det for medarbejderne? Bliver robotterne vores nye kollegaer, eller kommer de i stedet og overtager vores arbejde?

Ja, robotics kan virke som en stor mundfuld, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. Denne artikel vil forsøge at gøre det store buzzword til en forståelig størrelse ved at relatere det til hverdagen i nutidens organisationer.

Anders Andersen og Morten Nørgaard Larsen, som er henholdsvis Managing Director og Head of Product Development i Visma Enterprise, vil give to vigtige vinkler på robotics: Forståelsen for teknologiens muligheder og forståelsen for teknologiens betydning for organisationens medarbejdere.

Robotter er hurtige, effektive og kører i døgndrift – uden behov for kaffepauser

Morten Nørgaard Larsen forklarer, at virksomheder vil kunne arbejde hurtigere, billigere og mere sikkert, hvis en robot sættes til at klare noget af det administrative arbejde. “Jeg tror, det er en trend, man gerne vil hen mod. Der er bare rigtig mange administrative opgaver i de fleste virksomheder, som man egentlig helst var foruden – særlig hvis de ikke har noget med virksomhedens kernefokus at gøre”, uddyber han. Anders Andersen supplerer “Ja, og så begår robotterne ikke fejl, de kan køre i døgndrift, de skal ikke have ferie, kaffe- eller frokostpauser. De kører bare.”

Robotics kan ses som...

...supplerende IT-løsninger til allerede eksisterende løsninger, som hjælper med at automatisere forretningsprocesser. Her er særligt trivielle opgaver med fx mange ensartede transaktioner oplagte at overlade til robotterne.

Automatisering gør hverdagen sjovere

Udover de forretningsmæssige fordele i robotics, fremhæver Anders Andersen, at robotterne også bringer fordele med sig for organisationens medarbejdere. “Med hjælp fra robotics vil medarbejdere i stedet kunne bruge deres ressourcer på opgaver, som kræver særlige kompetencer, og som giver større tilfredsstillelse for medarbejderne at løse.“ Og som HR-direktør, kan han også se fordele i robotics for selve HR-funktionen: “Der er bare mange administrative opgaver i HR – og vi vil egentlig hellere ud og sparre med forretningen, give medarbejderne støtte og rådgivning – og på den måde medvirke til at skubbe forretningen i den rigtige retning. Denne udvikling, tænker jeg, kan gøre vores hverdag sjovere”, fortæller Anders Andersen.

Hertil nævner han også, at der selvfølgelig vil være nogle medarbejdere, der godt kan lide det administrative arbejde med mange gentagelser, og at det ikke er alt arbejde, der behøver at blive automatiseret. En delvis automatisering af det administrative arbejde vil om ikke andet kunne give en mere varierende hverdag for medarbejderne. Ifølge Anders Andersen og Morten Nørgaard Larsen er fordelene ved robotics altså mange – men når det kommer til spørgsmålet om bagsiden ved robotics, bliver svarene en del kortere. 

“Jeg har svært ved at se ulemper ved robotics”,

fortæller Morten Nørgaard Larsen. 

“Det er jeg helt enig med dig i”, svarer Anders Andersen. Mennesker gør ofte modstand mod forandring – og robotics kan måske virke særlig skræmmende, fordi det for mange er en kompleks størrelse. Ordet “robot” kan godt skabe associationer til en omvandrende maskine med ben og arme, som siger mekaniske bip lyde – sådan lidt ligesom R2-D2 fra Star Wars. Men robotics er for det meste “usynlige” IT-løsninger, som vi ikke kommer til at sidde til bords med i frokostpausen.

Hvad kræver arbejdet med robotics?

At købe robotics-løsninger ind kræver ikke nogen store IT-kompetencer: “Det kan ses lidt som at købe en serviceydelse – det bliver sat op ret hurtigt”, forklarer Morten Nørgaard Larsen.

I forhold til de fordomme, der kan være blandt medarbejdere om robotics, fremhæver Anders Andersen, at intern forandringskommunikation er vigtigt. “Det skal medvirke til, at medarbejderne ikke ser indførelsen af robotics som en trussel, men i stedet som et signal om, at man har de menneskelige ressourcer, man skal bruge – og at man måske ønsker at frigøre nogle af deres ressourcer til andre opgaver”. 

Der er to overordnede måder at arbejde med robotics på:

1.

Ved at bygge egne robotics løsninger

2.

At gå til et softwarehus og få hjælp til at starte arbejdet med robotterne

Og det er særlig den sidste, der er interessant for mange virksomheder. “Det er ikke relevant selv at bygge robotics løsninger, hvis det ikke er virksomhedens kerneforretning. For disse virksomheder er det i langt højere grad relevant at gå til et softwarehus og få hjælp til at igangsætte arbejdet med robotics”, forklarer Morten Nørgaard Larsen.

Gode råd til virksomheder der vil arbejde med robotics

"Sænk barriererne og vær åben over for det. Det tager tid at modne en virksomhed til noget nyt. Husk forandringskommunikationen til medarbejderne”.

“Har I råd til at lade være? – Hvis ikke, så se at kom i gang. Robotics vil under alle omstændigheder komme –  og på flere og flere løsninger. Og hvis man som virksomhed ikke har fokus på at effektivisere de administrative processer, mener jeg, at man hurtig vil støde på udfordringer inden for nærmeste fremtid.”

Måske vil du også være interesseret i...