Fra smykkedesigner til Scrum Master 

Thu Nguyen

Når man er vokset op i en kreativ familie, ligger det måske ikke lige i kortene at gøre karriere indenfor IT-branchen. Thu havde heller ikke selv troet, at hun med en baggrund som smykkedesigner i dag ville arbejde som Scrum Master i et softwarehus.

Thu er et af de mennesker, som troligt holder regnskab over fryserens indhold. Hun har sågar en lille notesblok, som hun altid sørger for at ajourføre fryserens indhold med. Hendes venner driller hende kærligt med det, og hun kan også selv se det sjove i det, men som hun siger; “jeg elsker bare at have det fulde overblik!”

Og som Scrum Master i en travl udviklingsafdeling er overblikket netop en af de vigtigste egenskaber. Her er hendes rolle at koordinere afdelingens projekter og agere facilitator for udviklerne. Hun skal med andre ord altid have det forkromede overblik, sørge for god og præcis kommunikation i teamet og sikre, at alle deadlines overholdes.

Kan man tage en kontoruddannelse uden at blive kontormus?

Thu er opvokset i Silkeborg med en arbejdsom mor og en kreativ far, og begge egenskaber må man sige er afspejlet i Thu. Hendes første uddannelse som smykkedesigner tog hun samtidig med, at hun arbejdede på en travl restaurant og i en guldsmedeforretning. Dengang blev hun ofte mødt med sætningen “Husk nu, at du gerne må sige nej”, men som Thu siger: “Hvis de opgaver, jeg får, er fede, hvorfor så sige nej?”

Thu elsker at have travlt. Det er sådan, hun trives bedst, og det var også det, der gjorde, at hun som færdiguddannet smykkedesigner kunne mærke, at hun alligevel ikke var på den rette karrierevej. “Jeg elsker smykker, og jeg elsker at fordybe mig og være kreativ. Jeg trives bare ikke i en ensformig hverdag, og det blev det hurtigt for mig i smykkeverdenen.”

Så Thu overvejede sin karrierevej og fik i den forbindelse øje på Visma Enterprise, som søgte en kontorelev med speciale i administration. “Det var faktisk min fætter, der foreslog mig at blive kontorelev, fordi det er en praktisk orienteret uddannelse med masser af “learning by doing”. Men jeg havde mine forbehold dengang, for jeg ville ikke risikere at ende som en stillesiddende kontormus”, fortæller hun og fortsætter 

“Men elevstillingen i Visma Enterprise skilte sig ud fra mængden, fordi man i løbet af sine to år som elev ville få mulighed for at prøve kræfter med hele tre forskellige afdelinger, og som min fætter rigtig nok understregede for mig, så laver man meget mere, end at sidde foran sit skrivebord.

“Hvis de opgaver, jeg får, er fede, hvorfor så sige nej?”

En chatbot bliver skabt

Thu kom til samtale og fik stillingen. I løbet af sin elevtid nåede hun at være i både HR, Marketing og Customer Care. Og helt modsat, hvad hun regnede med, var det Customer Care, Visma Enterprises kundeservice, der ledte hende til stillingen som Scrum Master i Product Development, Visma Enterprises udviklingsafdeling. 

Thu skulle i gang med sidste del af sit forløb i Customer Care netop under udrulningen af den nye ferielov. Det betød, at konsulenterne i Customer Care havde ekstra travlt med at svare kunderne via telefonerne, så en chatbot blev introduceret for at tilbyde kunderne et alternativ til at ringe ind. “Det var et fedt og lærerigt projekt, som jeg fik lov at være en del af. Jeg sad i den periode med kundekontakt og opsætningen af chatbottens svar, så jeg fik virkelig prøvet kræfter med IT og udviklet mine evner til at forstå og navigere i nye systemer”, fortæller hun.

Hvad er en Scrum Master

Ordet “scrum” stammer rugby og betyder “skærmydsler” eller “forhindringer”. En Scrum Masters opgave er at fjerne forhindringer for teamets arbejde i et givent projekt ved at være en neutral facilitator af processen og f.eks. stå for planlægning af, indkaldelse til samt gennemførsel af møder i forbindelse med projektet.

Landet på den rette hylde

Thus potentiale blev bemærket i virksomheden, og Visma Enterprises daværende administrerende direktør tilbød hende at prøve kræfter med endnu en afdeling: Product Development.

“Dengang kendte jeg intet til softwareudvikling, men er der ting, jeg ikke forstår, eller noget jeg ikke kan finde ud af, så har jeg altid været god til at opsøge mere viden. Det var skønt, at ledelsen havde tiltro til mine evner til at lære, til at køre projekter og til at have mange bolde i luften”, fortæller Thu. 

De første måneder var hårde. Der var mange nye indtryk, og når man som Thu godt kan lide at være god til sit arbejde, var det svært at være den uerfarne. Alle kollegerne i afdelingen var både søde og meget hjælpsomme, og Thu fik sine egne opgaver, imens hun lærte nye mennesker at kende, hvilket passede perfekt til hendes udadvendte og sociale karakter.

Ledelsen viste tiltro til Thus gå-på-mod, evne til at køre projekter og have mange bolde i luften

I 2021 afsluttede Thu sin uddannelse som kontorelev og blev fastansat som Scrum Master i Product Development. “Der er stadig mange ting, jeg ikke forstår - også mange ting jeg ikke behøver at forstå, men det gør, at jeg selv som færdiguddannet stadig udvikler mig og lærer nye ting hver dag. Det er rigtig spændende og ikke spor stillesiddende!”, siger Thu glad.

Og selvom titlen som smykkedesigner er blevet skiftet ud med Scrum Master, er smykkerne ikke lagt helt på hylden, for derhjemme har Thu sit eget lille smykkeværksted. “Jeg elsker stadig at være kreativ, men det er mere en hobby for mig nu, og noget jeg hygger mig med” afslutter hun.

Navn: Thu Nguyen                                            Alder: 31 år

CV

2015-2019

Professionsbachelor i Smykker, teknologi og business, KEA

2019-2021

Kontoruddannelse på Niels Brock med elevplads hos Visma Enterprise

2021-
Scrum Master (Visma Løn teams), Product Development, Visma Enterprise.

Product owner (CRM, Datahub, SSO og Visma Portal), Product Development, Visma Enterprise.

Mission owner på People & Culture, Visma Enterprise.

Måske vil du også være interesseret i...