Vælg sprog

EU's LØNGENNEMSIGTIGHEDS-DIREKTIV

Et direktiv, der skal sikre lige løn mellem mænd og kvinder for lige arbejde i hele EU

  Læsetid: 5 minutter

 

  

Hvad er EU’s løngennemsigtighedsdirektiv?

EU’s direktiv om løngennemsigtighed er et fælles regelsæt, som blev vedtaget af EU i 2023.  Direktivet skal styrke princippet om lige løn for lige arbejde. Målet er dermed at skabe større løngennemsigtighed og give medarbejdere bedre indsigt i, hvordan løn fastsættes – uanset køn.

Direktivet forpligter både offentlige og private arbejdsgivere til at være mere åbne om lønforhold og sikre, at lønnen baseres på objektive og kønsneutrale kriterier. Det betyder, at virksomheder skal oplyse lønintervallet til en stilling enten i selve jobopslaget eller på anden vis forud for første samtale, uden at kandidaten selv skal skal bede om det. Det bliver samtidig ulovligt at spørge kandidater om tidligere eller nuværende lønniveau. Medarbejdere får desuden ret til at kende gennemsnitslønnen for kolleger i tilsvarende stillinger – opdelt på køn.

Hvis der er en lønforskel på over 5 %, som virksomheden ikke kan forklare redegøre for, så skal virksomheden 
gennemføre en lønvurdering i samarbejde med medarbejderrepræsentanter.

Hvad er formålet med EU’s løngennemsigtighedsdirektiv?

Formålet med EU’s løngennemsigtighedsdirektiv er at sikre, at alle medarbejdere får lige løn for samme arbejde, uanset køn. Det skal øge åbenheden om lønforhold, så det bliver tydeligt, hvordan løn fastsættes, og om der er kønsbestemte lønforskelle.

Ved at give medarbejdere retten til indsigt i lønoplysninger, og ved at forpligte virksomheder til at dokumentere og rapportere på løndata, sikrer direktivet at gøre det lettere at opdage og forhindre uretfærdige lønforskelle.

Kort sagt er direktivets formål at fremme gennemsigtighed gennem hele ansættelsesforløbet, helt fra jobopslag og ansættelse til lønforhandling og karriereudvikling.

Hvorfor er det vigtigt?

Løngennemsigtighedsdirektivet er vigtigt, fordi det skal sikre retfærdighed og ligestilling på arbejdspladsen på tværs af køn. Med direktivet bevæger man sig fra idealer til konkrete lovkrav, som alle arbejdsgivere skal leve op til. Med løngennemsigtighed får medarbejderne mulighed for og ret til indsigt i, hvordan lønnen fastsættes. Samtidig får virksomheder pligt til at kunne dokumentere, at lønforskelle mellem mænd og kvinder er sagligt begrundede ud fra objektive og kønsneutrale kriterier.

Dette bidrager desuden til at styrke gennemsigtigheden i organisationen og bidrager til større tillid blandt medarbejderne. Når løn gives efter klare, kønsneutrale kriterier, så bliver det både lettere at sikre en fair lønstruktur samt at forebygge potentielle ligelønsproblemer mellem mænd og kvinder.

 

Ofte stillede spørgsmål

EU’s løngennemsigtighedsdirektiv indeholder en række konkrete krav og initiativer, som virksomheder skal leve op til. Det omhandler bl.a. åbenhed i rekruttering, ret til lønoplysninger for ansatte, objektive og kønsneutrale lønkriterier, lønrapportering og kønsopdelt statistik.

Direktivet gælder for alle virksomheder over en vis størrelse, men forventes at påvirke hele arbejdsmarkedet i takt med, at kravene om lønrapportering og dokumentation bliver udbredt.

Virksomheder med 250 eller flere medarbejdere skal for første gang rapportere senest d. 7. juni 2027 for kalenderåret 2026.  Herefter skal der rapporteres hvert år.

Virksomheder med 150-249 medarbejdere skal for første gang rapportere senest d. 7. juni 2027 for kalenderåret 2026.  Herefter skal der rapporteres hvert tredje år.

Virksomheder med 100-149 medarbejdere  skal for første gang rapportere senest d. 7. juni 2027 for kalenderåret 2026.  Herefter skal der rapporteres hvert tredje år.

Virksomheder med 99 eller færre medarbejdere er der endnu ikke et krav om redegørelse i direktivet. Dette kan dog godt blive vedtaget i dansk lovgivning senere.

Direktivet kan medføre betydelige administrative byrder, når det implementeres i dansk lovgivning, og det er derfor vigtigt for alle danske virksomheder at komme i gang med at forberede sig på den danske lovgivning.

EU’s direktiv om løngennemsigtighed blev vedtaget i 2023 og skal være implementeret i alle medlemslandes nationale lovgivning – herunder den danske – senest i juni 2026.

Når reglerne træder i kraft, vil de få betydning for virksomheder af alle størrelser. Målet er at sikre gennemsigtige lønvilkår og give alle medarbejdere bedre beskyttelse mod løndiskrimination. 

For alle virksomheder betyder løngennemsigtighedsdirektivet, at de fremover skal kunne dokumentere, at eventuelle lønforskelle bygger på objektive kriterier. Det bliver samtidig medarbejdernes ret at få indsigt i vedkommendes individuelle lønniveau samt det gennemsnitlige lønniveau for den pågældende stilling, eller for arbejde af samme værdi, mellem mænd og kvinder  i virksomheden.

Direktivet indfører samtidig princippet om omvendt bevisbyrde i sager om løndiskrimination. Det vil sige, at hvis  en medarbejder rejser tvivl om ulige løn, så er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at ligelønsprincippet er overholdt.

Det er fortsat uklart, hvordan EU’s direktiv præcis kommer til at se ud i en dansk kontekst, da implementeringen af direktivet i den danske lovgivning endnu ikke er på plads. Dog er det en god idé allerede nu at etablere og  anvende systemer, til at understøtte rapportering, samt etablere klare emner såsom lønpolitikker, lønstrukturer og jobkategorier. Se vores trin-for-trin guide til løngennemsigtighedsdirektivet.

Måske vil du også være interesseret i ...

mand-udenfor-med-telefon

Fra tabu til løntransparens - Strategisk forberedelse for HR & ledelse

Se med og dyk ned i, hvordan I kan arbejde strategisk med forberedelse for HR og ledelse. 

Løngennemsigtighedsguide

Guide til løngennemsigtighed

Få indsigt i, hvordan I håndterer løndata, justerer lønpolitikker og ruster ledere og medarbejdere til de nye vilkår i EU's direktiv om løngennemsigtighed.
Card_ligeloen

Ligelønsloven - alt du skal vide

Læs med her og bliv klogere på, hvordan I forbereder jeg bedst på den nye ligelønslov.