Et år med krav om tidsregistrering
– Har I fået værdi ud af indsatsen eller bare mere administration?

Men hvordan er det så gået på de danske arbejdspladser, hvis vi her efter et år skal evaluere på, hvordan tidsregistreringen egentlig bliver anvendt? 

Min erfaring fra den daglige dialog med en lang række virksomheder er desværre, at alt for mange fortsat ser registreringen som en uønsket ekstraopgave. Noget generende og irriterende, man skal have overstået, så man kan gå videre med ”det rigtige arbejde”. Derfor er det svært at få medarbejdernes adfærd til at følge med.

Med andre ord vidner det om, at vi ikke er lykkedes med at få hverken ledere eller medarbejdere til at forstå værdiskabelsen i tidsregistrering, og det bør give grund til bekymring.

Som leder i en stor virksomhed forstår jeg godt, at danske organisationers primære fokus er på det, der genererer noget til forretningen. Men jeg tror, at det beror på en fejl, når man ikke har fået øjnene op for, at ordningen er langt mere end blot en bureaukratisk pligt. 

For det er i virkeligheden et værktøj, som vi bør gribe aktivt og bruge strategisk til både at optimere forretningen og skabe bedre forhold for medarbejderne. 

Og det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at det sker. 

Vi skal først og fremmest spole tilbage og forstå potentialet bag reglerne. For medarbejdernes fodslæben i forhold til tidsregistrering handler ikke om modstand, men om manglende mening. Derfor har vi en ledelsesmæssig opgave i at forklare, hvorfor den enkeltes klik i et system har en vigtig effekt.

For når arbejdstid bliver synlig, får vi adgang til ny viden – og når virksomhedsledelser får et klart blik for, hvor lang tid opgaver reelt tager, åbner det dørene for bedre planlægning, prioritering og udnyttelse af ressourcerne. 

Resultatet er, at medarbejderne ikke konstant behøver løbe hurtigere og hurtigere for at nå mål, der måske var urealistiske fra begyndelsen. I stedet får de mulighed for at levere bedre kvalitet uden at blive presset ud i en permanent tilstand af stress.

Samtidig skal ledelserne turde bruge tidsregistrering som en platform for en ærlig dialog om arbejdspres og forventninger. Med datagrundlaget på plads bliver det langt lettere at lave en transparent planlægning og sikre et arbejdsmiljø, hvor mennesker trives.

Læringen fra arbejdstidsdirektivet er, at lovgivning ikke automatisk skaber adfærd, og systemer skaber ikke kultur.

Vi skal have større ambitioner end bare at være compliant. Her er det afgørende, at ledelserne går forrest og synliggør værdien. Tidsregistrering må ikke blive parkeret som en HR-opgave, der bare rulles ud og overlades til medarbejderne selv. Den skal være et prioriteret, strategisk indsatsområde, som følges op med konkrete handlinger, tydelige mål og ægte dialog. Så får vi også medarbejdernes adfærd med.

På denne ét-årsdag må budskabet derfor være klart: Kære ledelser, kom ind i kampen. Grib chancen for at sikre en bedre og mere bæredygtig arbejdsplads med medarbejdere i trivsel. 

Tid er den vigtigste ressource, vi har. Og vi skal sørge for at bruge den meningsfyldt.