Vælg sprog

Crossbridge Energy i Fredericia har løbende udvidet samarbejdet med Visma Enterprise – og bruger nu også EasyCruit til rekruttering og employer branding.

Efter to årtiers partnerskab bruger Crossbridge Energy i dag hele My Visma-suiten, så de har genkendelige og brugervenlige systemer, der understøtter virksomhedens ønske om digitalisering og effektivitet samt et partnerskab med masser af potentiale.

At have alt under ét tag gør arbejdet lettere

Samarbejdet mellem Crossbridge Energy og Visma Enterprise startede allerede i begyndelsen af 00’erne, hvor den tidligere ejer Shell fik brug for en lokal, dansk lønløsning – her faldt valget på Visma Løn. Det var dog først ved separationen fra Shell i 2021, at Crossbridge Energy for alvor skulle stå på egne ben og så sig nødsaget til at finde et HR-system, der kunne rumme deres nye behov. Netop i den periode blev Visma Enterprises løn- og HR-system lagt i samme database.

“Det betød, at vi fik det hele i ét system, og siden da har vi bare bygget på,” fortæller Birte Olsen, Payroll Manager i Crossbridge Energy.

”Det er en kæmpe fordel, at vi kan samle data samme sted, så det flyder frit. Det tilfører også en vis gennemsigtighed.”

Birthe Olsen

Payroll Manager hos Crossbridge Energy

Enkel og nem rekruttering

Senest valgte Crossbridge Energy i 2022 at tilføje rekrutteringssystemet EasyCruit til samlingen af løsninger fra Visma Enterprise. Før det havde de håndteret alle ansættelser manuelt via mail.

”Indtil da havde vi ikke haft så mange ansøgninger – vi rykkede mest rundt internt. Men så fik vi nye ejere og ny struktur og skulle pludselig til at ansætte rigtig mange, så vi havde et kæmpestort behov for at få et system og har været utrolig glade for EasyCruit,” fortæller Marie Bjørg Nordlund, People & Culture Manager i Crossbridge Energy.

De seneste år har de haft 40-50 ansættelser om året, og her har EasyCruit gjort det hele meget lettere, da de pågældende ledere selv kan styre ansættelsesprocessen i systemet, mens Marie Bjørg Nordlund og hendes team guider, rådgiver og vejleder dem undervejs.

”Vi er superglade for, at systemet er så enkelt – det er afgørende for os. Vores ansøgere synes også, det er nemt at have med at gøre. Der er mange ting, de skal udfylde for at søge job hos os i forhold til sundhed, højdeskræk, kørekort osv., men det hele er supernemt,” fortæller hun.

Fremover forventer hun ikke at ansættelseskvotienten bliver ved med at være lige så høj, da de har fået fyldt op på alle poster, men EasyCruit er stadig en gave.

”Det er lige meget, om det er 10, 20 eller 60 ansættelser om året – det fungerer supergodt.”

Customer Portal blok

Godt samarbejde og nye muligheder

I Crossbridge Energy er de også enige om, at servicen og samarbejdet med Visma Enterprise ligger på et rigtig højt niveau. Ifølge Marie Bjørg Nordlund har det været afgørende for Crossbridge Energys gradvise køb af produkterne fra Visma Enterprise.
”Vi har et rigtig godt samarbejde med konsulenterne i Visma Enterprise, og hvis vi har nogle udfordringer eller særlige ønsker, så løser de det,” fortæller Marie Bjørg Nordlund.

I forbindelse med, at Crossbridge Energy lancerede en ny hjemmeside, ønskede de for eksempel at få EasyCruit bedre integreret på siden, så de valgte at få en udvidet designløsning med flere billeder og funktioner.

”Vi er en meget lokal virksomhed i Fredericia, så det er vigtigt for os at brande os ordentligt. Folk skal kunne se sig selv i Crossbridge, og det nye design fungerer rigtig godt og er meget mere on brand,” fortæller Marie Bjørg Nordlund.

”Vi kender efterhånden Visma Enterprise rigtig godt, og vi har et rigtig godt samarbejde. Hvis vi har nogle udfordringer eller særlige ønsker, så løser de det.”

Marie Bjørg Nordlund

People & Culture Manager hos Crossbridge Energy

3 grunde til at vælge en suite-løsning

Smarte integrationer

Med My Visma-suiten har Crossbridge Energy fået masser af integrationer, der kun bliver bedre med tiden – ligesom systemerne.

Nem adgang på tværs

Alle løsningerne er enkle og brugervenlige – og data kan tilgås af både løn- og HR-medarbejdere samt de øvrige ansatte.

Stærkt partnerskab

Crossbridge Energy har ikke bare fået en  leverandør i Visma Enterprise. De har fået en stærk partner.

My Visma-suiten gør hverdagen lettere

Crossbridge Energy havde længe kæmpet med en del manuelle processer, hvorfor ønsket om øget digitalisering, effektivitet og mere strømlinethed var stort. Derfor sætter de stor pris på de gode muligheder for integrationer, der er mellem My Visma-suitens egne produkter og andre virksomheders produkter. Det gør arbejdet meget lettere.

Suitens brugervenlighed er afgørende for Crossbridge Energy. For dem er det vigtigt, at systemerne er så lette som muligt at arbejde i, hvis man vil have brugerne til at bruge dem. Samtidig bliver det lettere for virksomheden at hjælpe brugerne.

"Det vigtigste for os er, at systemerne er simple og enkle, og det er EasyCruit både for os i People & Culture – og for vores ledere. Det styrker os som organisation, at vores ledere selv kan være in charge i ansættelsessituationerne – ofte er det medarbejdere, der skal være her i mere end 10 år, så det er vigtigt, at det er den rette," fortæller Marie Bjørg Nordlund.

Customer Portal 2

Et stærkt partnerskab

I Crossbridge Energy er de glade for samarbejdet med Visma Enterprise, der ikke bare er et samarbejde, men med tiden har udviklet sig til et gensidigt partnerskab, hvor Visma Enterprise understøtter deres udvikling og spiller med, når Crossbridge Energy kommer med ønsker, forslag og idéer.

“Vi ønsker et partnerskab, der går begge veje, og som indeholder elementer af strategisk sparring – det er noget, jeg mener, der giver ekstra værdi til en leverandør,” afslutter Marie Bjørg Nordlund.

Artboard 32 (1)

Udfordring

Da virksomheden gik fra Shell til Crossbridge Energy i 2021, måtte virksomheden finde et HR-system, så det kunne stå på egne ben. Det skabte samtidig rum for virksomhedens ønske om øget digitalisering og effektivisering af manuelle processer.
Ikon_raket_chestnut

Løsning

Crossbridge Energy fik Visma HR og Visma Løn og har efterfølgende udvidet deres My Visma-suite med rekrutteringssystemet EasyCruit.

Ikon_tommel op_chestnut

Resultat

Med My Visma-suiten skaber Crossbridge Energy genkendelighed, muliggør integrationer og understøtter deres ønske om øget digitalisering og effektivitet. Derudover har Crossbridge Energy fået et langvarigt partnerskab, de ser en fremtid og udviklingspotentiale i.

Om Crossbridge Energy

Crossbridge Energy driver raffinaderiet i Fredericia, der er et af verdens mest energieffektive raffinaderier. De leverer mere end 35 % af det danske forbrug af flydende brændstoffer til blandt andre skibe, fly, biler og lastbiler. Der er i dag cirka 285 faste medarbejdere. 
Læs mere på crossbridge.dk

Kontakt os

Vil du have en mere effektiv og enkel hverdag ligesom Crossbridge Energy? Udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan My Visma-suiten styrker jeres forretning. 

Drejer din henvendelse sig om support, kan du finde mere info her