SERWIZ kan se fremad med Visma Enterprise i baghånden

Med hjælp fra Visma Enterprise fik SERWIZ taget kompleksiteten ud af hverdagen

Som en facility management virksomhed i Danmark med mere end 500 medarbejdere er SERWIZ’ kerneopgave ikke at håndtere løn. SERWIZ ønskede derfor at holde lønopgaven så simpel som muligt. “Det er her, at Visma Enterprise kommer ind i billedet”, fortæller Payroll Specialist hos SERWIZ, Jonas Dahl.

Han fokuserer på, at der udbetales korrekt løn til tiden - måned efter måned - og bruger en del af sin arbejdsdag på at gøre arbejdet med lønregistrering enkel for virksomhedens køkkenchefer og serviceledere. På den måde kan lederne fokusere på det, de er bedst til. 

“Løn kan være kompliceret, og derfor er det min fornemste opgave at gøre det enkelt for lederne”.

“I har nogle rigtig dygtige medarbejdere – de ved så meget om jeres systemer, de kender så meget til skattelovgivning, de kender så meget til løn, de er meget, meget kompetente alle sammen“

Jonas Dahl, Payroll Specialist i SERWIZ

Et stabilt lønsystem, der understøtter vores ønske om digitalisering

I 2020 valgte SERWIZ at outsource lønopgaven til Visma Enterprise for at kunne fokusere på sine kerneopgaver. Det afgørende for, at SERWIZ valgte Visma Enterprise til opgaven var: “udover jeres prismodel og jeres størrelse, så jeres evne til at lytte til vores behov for digitalisering og effektivisering!”, forklarer Jonas Dahl.

Fra første dag var der enighed om, at en effektiv lønadministration kræver simplificering, så ændring af fx en sats på et tillæg kan foretages med få klik.

For SERWIZ krævede det en gennemgribende oprydning af løndata. “Det kan lyde som en uoverskuelig opgave, men implementeringen af Visma Løn var ret nem”, vurderer Jonas Dahl. Ifølge SERWIZ skyldes det blandt andet den gode fælles forståelse og enighed om målet, som passer godt med den måde Visma Løn er opbygget på.

Outsourcingen af løn til Visma Enterprise bidrager dermed med et stabilt og moderne setup og et rigtig godt fundament for fremtidig digitalisering hos SERWIZ. Det skaber et mere strømlinet lønprodukt, og ved arbejdet med konverteringen fik datakvaliteten samtidig et gevaldigt løft opad. På den måde mindskes også risikoen for fremtidige fejl og unødig ekstra administration, hvilket styrker SERWIZ professionelle fundament.

”I ved utroligt meget om løn og kender jeres systemer til fingerspidserne, og det betyder, at vi hos SERWIZ føler os i fuldstændigt trygge hænder hos jer”

SERWIZ er en privat danskejet koncern med omkring 500 medarbejdere. Virksomheden arbejder med facility management og assisterer virksomheder, som har udliciteret rengøring, reception, kantinedrift og lign. i Danmark. Derfor har SERWIZ en fod indenfor i mellemstore og store virksomheder i mange forskellige brancher og står fx også for rengøringen i mange af landets Covid-19 test- og vaccinationscentre.

Et lønsystem og samarbejde, der bare fungerer

Hos SERWIZ lægger de meget vægt på det gode samarbejde med Visma Enterprise, som Jonas Dahl mener fungerer, fordi det er baseret på løsninger, muligheder og gensidig respekt. Det synes han skinner igennem, især når man taler med Visma Enterprise’s konsulenter.

Joe & The Juice benytter Visma Enterprise til løn og HR

SERWIZ ser det også som en stor fordel, at alle kunder hos Visma Enterprise anvender det samme system, fordi det betyder, at når der laves rettelser, kommer det alle kunder til gode. Det holder priserne for rettelser nede, men betyder også, grundet systemets opsætning, “at der er en milliard lønarter at gøre brug af, så man er milevidt fra at støde panden mod en mur”, siger Jonas Dahl.

Joe & The Juice benytter Visma Enterprise til løn og HR

I den digitale førertrøje

Men SERWIZ og Jonas Dahl forventer mere end et stabilt og moderne lønsystem. De forventer også en samarbejdspartner, der holder sig orienteret om, hvad der sker i markedet for digitaludvikling, og her rammer Visma Enterprise plet.

"Typisk er I på forkant og har allerede kodet de nye ting ind i systemet, som vi skal forholde os til. Og når I så også er blandt de første lønbureauer i Danmark, der går med på sådan noget som Mit.dk, så vidner det om en proaktiv partner, der går efter den digitale førertrøje”.

Visma Enterprise er med på rejsen

Der er kommet styr på lønnen. Hvis der opstår en fejl, rettes den lynhurtigt op. Processerne og samarbejdet fungerer, så hvad er næste skridt? SERWIZ har en drøm om at blive bedre til at se ud i fremtiden fx ved hjælp af den store mængde løndata i systemerne til beregning af forskellige prognoser. Kun fantasien sætter grænser. Det ser Jonas Dahl, Visma Enterprise som en del af. Han forklarer, at SERWIZ’ samarbejde med Visma Enterprise betyder, at de kan se udover dagligdagen, og det gør virksomheden i stand til at bedre at kunne udvikle sin egen forretning.

For nylig er SERWIZ også begyndt at bruge My Visma-appen, der ifølge Jonas Dahl er en af den slags tiltag, der tager endnu mere kompleksitet ud af hverdagen for medarbejdere og ledere, hvilket er hele SERWIZ’ formål med at outsource lønopgaven.

Udfordring

I takt med at SERWIZ voksede og samtidig fik et øget behov for digitalisering, blev virksomhedens tidligere lønsystem for tungt og dyrt at arbejde med.

 

 

 

Løsning

SERWIZ outsourcede lønopgaven til Visma Enterprise og har dermed fået hjælp til at ensrette den månedlige lønkørsel samt et lønsystem, der skaber tryghed og understøtter SERWIZ’ digitaliseringsproces og effektivitet.

Resultat

SERWIZ har fået et samarbejde, der fungerer og tager kompleksiteten ud af hverdagen, så virksomheden kan se udover dagligdagen og er bedre i stand til at udvikle sin forretning.

 

Kontakt os

Gør som SERWIZ og gør det komplekse simpelt. Udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan Visma Enterprise styrker jeres forretning.

Drejer din henvendelse sig om support, kan du finde mere info her

Ring til os

88 97 97 97

Send os en mail

info@vismaenterprise.dk

Find en medarbejder

Tjek os ud