Vælg sprog

Det er efterhånden blevet et mantra, at EU primært regulerer, mens andre dele af verden satser på hurtig innovation. Men behøver EU’s tilgang være en ulempe? Måske kan vores fokus på etik og regulering faktisk blive en global konkurrencefordel.

AI Act som styrkeposition for europæiske virksomheder

Når det gælder EU’s AI Act, der skal sætte klare etiske hegnspæle for europæiske virksomheder, ser vi nogle åbenlyse fordele. Lovgivningen giver nemlig virksomheder en unik mulighed for at bygge et stærkere forretningsgrundlag, hvor kunderne kan have tillid til, at kunstig intelligens (AI) bruges ansvarligt. I stedet for at se EU-forordningen som en hæmsko, kan vi vælge at se den som et solidt fundament, der placerer europæiske virksomheder i front på etik, gennemsigtighed og databeskyttelse.

Tillid er en kritisk ressource i en teknologisk virkelighed

Den teknologiske udvikling presser klodens ressourcer. Datacentre kræver enorme mængder energi, og der er umættelig efterspørgsel på sjældne jordartsmetaller til batterier og computerchips. Men der findes en anden ressource, som efter vores mening får enorm betydning: Tillid. Når udviklingen buldrer af sted og skaber hastige forandringer, vil vinderne være de virksomheder, der formår at bevare og styrke tilliden hos deres kunder.

Aktuelle debatter og mediedækning om AI har tydeligt vist, at offentligheden kræver transparens og ansvarlighed i AI-løsninger. Derfor bliver etik og compliance ikke blot en regulatorisk nødvendighed, men et markedskrav.

Et konkret eksempel fra hverdagen med AI i HR

Når AI integreres i HR-systemer, påvirker det både medarbejdernes hverdag og ledernes beslutningsgrundlag hos vores kunder. Derfor har vores kunder en stærk interesse i, at deres løsninger er etisk kalibrerede. Troværdighed og sikkerhed bliver dermed afgørende konkurrenceparametre for os som leverandør.

Virksomheder, der viser, at de arbejder proaktivt med ansvarlig AI, får efter vores mening en markedsfordel. Kunder vil vælge leverandører, de har tillid til. AI Act giver således virksomheder mulighed for at differentiere sig positivt på ansvarlig kunstig intelligens, hvis man ser på lovgivningen som en anledning til at skifte gear frem for blot at fokusere på compliance.

Opkvalificering som strategisk nødvendighed

Den 2. februar trådte en del af AI Act i kraft, hvilket betyder, at virksomheder nu er forpligtet til at opkvalificere medarbejdere, der arbejder med AI-værktøjer. Det er afgørende, at medarbejderne kender faldgruber som bias eller sikkerhedsbrud, så de kan arbejde ansvarligt med en teknologi, der konstant tilbyder nye muligheder.

Vi opfordrer derfor til, at vi ser dette som en anledning til at sætte fart på intern uddannelse – ikke kun for at leve op til lovgivningen, men også for at styrke virksomhedens langsigtede konkurrenceevne. Når medarbejderne forstår AI-teknologiens muligheder og risici dybere, opnår virksomheden ikke blot compliance men også en klar innovationsfordel, fordi medarbejderne bliver bedre rustet til at udvikle løsninger, der både er nyskabende og etisk robuste.

Et europæisk lederskab i ansvarlig teknologi

Det giver større kundeloyalitet og en stærkere markedsposition. Hos os har vi oplevet det ved selvsyn: Når medarbejdere på tværs af organisationen forstår de etiske og juridiske aspekter af AI, kan virksomheden udvikle bedre løsninger og rådgive kunderne mere kvalificeret. Samtidig gør klare rammer det lettere at eksperimentere og udvikle nye løsninger uden frygt for regulatoriske faldgruber.

Brug springbrættet til at gå forrest og demonstrere, hvordan europæiske virksomheder kan vise vejen for hele verden. Det handler ikke længere blot om at deltage i kapløbet, men om aktivt at definere, hvad bæredygtig innovation er, og bør være, fremadrettet i AI-alderen.

Kontakt os

Er du interesseret i at høre mere om vores løsninger? Udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan I styrker jeres forretning.

Drejer din henvendelse sig om support, kan du finde mere info her

 

Company not found, please select from the options.

Måske vil du også være interesseret i ...

Customer Portal blok

EU skubber løntabuet ud – og det gavner os alle

visma-enterprise-artikler-informationssikkerhed

IT-sikkerhed skal leve i alle organisationens lag

Personer til møde med skærm

Compliance i Visma Enterprise