Et mere fleksibelt familieliv med plads til mor, far og karriere 

Lige dele fokus på karriere og nybagt forælderskab

Når Samuel Marosi, konsulent hos Visma Enterprise, i begyndelsen af 2023 bliver far for første gang, bliver han også en af de første mandlige medarbejdere til at tage imod Visma Enterprises tilbud om en fuldt betalt barsel til både mor og far i 26 uger med sit barn.

“Det er for det første fedt for mig, for det giver mig mulighed for at tage en større del af barslen og være ligestillet med min kæreste. Det giver frihed og mulighed for at kunne være der noget mere for mit kommende barn, men også for at kunne dele det op, så både min kæreste og jeg lige dele kan fokusere på vores karrierer og lige dele fokusere på vores barn,” fortæller Samuel og uddyber; “jeg er glad for, at Visma Enterprise giver de 26 ugers fuldt betalt barsel, for det gør også, at jeg som medarbejder føler, at de giver mig mulighed for at kunne fokusere på at skulle være forælder.”

De nye regler i barselsloven

Den 2. august 2022 trådte de nye regler i barselsloven i kraft. Det betyder, at er ens barn født efter den dato, så vil begge forældre få lige meget øremærket barsel med ret til barselsdagpenge.

Visma Enterprise har i forbindelse med de nye regler taget skridtet videre og valgt at give både mor og far 26 ugers barsel med fuldt betalt løn, når de byder en lille ny velkommen til verden til gavn for både virksomhed og forældre.

Fleksibilitet i hverdagen


Et af målene med det nye tilbud om 26 ugers betalt barsel til fædre var også at kunne tilbyde en fleksibilitet i medarbejdernes hverdag i den første tid med en lille ny.

Samuel istemmer og fortæller, at tilbuddet positivt påvirker, hvordan økonomi nu spiller en mindre rolle i forhold til valg af barsel: “Der kommer jo også en tid med indkøring i institution, hvor jeg så kan fokusere på dét. I den tid kan vi så sige; “hvad er bedst for os som familie?” og så handle ud fra dén præmis uden at skulle tænke på økonomi eller på, om man skal bruge noget ferie, som man så mister på den anden side.”

Samuel Marosi

Customer Care Consultant

Tilbuddet er ikke blot til gavn for fædre

Tilbuddet om 26 ugers fuldt betalt barsel for medarbejdere hos Visma Enterprise gavner ikke blot nybagte fædre, men også kvinder på arbejdsmarkedet. Det udspringer af vedtægten af øremærket barsel for mænd, som bl.a. kan bidrage til at sikre, at kvinder ikke “sakker bagud” i deres job og på arbejdsmarkedet, mens de er på barsel.

Visma Enterprise løfter mændene op ved siden af kvinderne

Hos HR i Visma Enterprise ser man også de 26 ugers fuldt betalt barsel til begge forældre som et stort plus. “I og med, at der er kommet de her nye barselsregler, vil vi rigtig gerne støtte op om lige vilkår for vores kvindelige og mandlige ansatte,” siger Christina Gringer fra HR hos Visma Enterprise og nævner, at målet var at løfte mændene op på kvindernes niveau uden at røre ved kvindernes ret til barsel.

 

“Vi var ikke interesserede i at forringe vores kvindelige ansattes barsel.”

 

Det var dog ikke kun nybagte forældre, der var i tankerne hos Visma Enterprise, da de 26 ugers betalt barsel kom på tegnebrættet; “På denne måde kan vi tiltrække de yngre medarbejdere, dem som ikke har fået børn endnu, men som tænker på, at de på et tidspunkt skal have nogle børn,” siger Christina Gringer og uddyber, “det er ihvertfald et plus for os og for vores rekrutteringsstrategi, at vi så kan tiltrække de medarbejdere.”

 

Måske vil du også være interesseret i...