Outsourcing af lønadministration giver større overskud
Ønsker I større sikkerhed og fleksibilitet? Lad vores erfarne lønspecialister køre jeres løn.
Hvorfor outsourcer andre deres lønadministration?
Det er der mange gode grunde til. Igen og igen hører vi, at det er sårbart at køre lønnen internt. For hvad gør du, når din lønbogholder er syg? Eller siger op? Folk skal jo have deres løn. Så er der også argumentet med, at du kan skalere din forretning efter behov. Og at du får økonomisk fleksibilitet. Ja, der er mange gode grunde – og dem vil vi gerne tale med dig om.
Er I gør-det-selv-typerne?
For nogle virksomheder er det optimalt at holde lønadministrationen internt. For andre er det sårbart. Se videoen med Kristina, og find ud af, hvilken løsning, der er bedst for jer.
Gør som 300 andre virksomheder. Lad os køre din løn
Derfor er vi jeres sikre valg
Mange siger, de kan lave løn i alle systemer. Det vil vi ikke. Vores mere end 30 lønspecialister arbejder kun i vores egne systemer. De kender derfor alle smutvejene, så dine særlige behov bliver løst. Altid. Og hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at skrive eller ringe.
Få en samarbejdspartner, du kan stole på
Outsourcing er en tillidssag. Derfor får du en fast kontaktperson, som du kan sparre med. Og apropos kontaktperson. Din virksomhed skal udpege en kontaktperson, som er ansvarlig for at levere de nødvendige input til os, fx kørsel, ferie og lokalaftaler. På den måde sikrer vi et tæt samarbejde og en korrekt lønkørsel. Måned efter måned.
Du kan altid få fat på os
Andre steder skal man betale ekstra for personlig service. Det forstår vi slet ikke. Når du outsourcer din løn til os, må du ringe og skrive til os lige så ofte, du vil. Naturligvis.
Størrelsen betyder ingenting
Vi administrerer løn for både små og store virksomheder. Én kunde ønsker 5 lønsedler, mens en anden har brug for 3.000. Hvor mange skal vi lave for jer?
Vidste du, at I også kan outsource HR-administrationen til os?
Det betaler sig at lave løn hos de bedste
Nogle laver løn et par dage i måneden. Og så er der vores lønspecialister, der ikke laver andet. Det kan ses på effektiviteten. Vores konsulenter når 1.500 lønsedler i måneden. Det gør os ret stolte – og gør vores kunder meget glade.
Sådan fungerer outsourcing
Få ro i maven med en fast kontaktperson
Det er lettere at samarbejde med en, du kender. Derfor får du en fast kontaktperson, som altid administrerer din virksomheds lønkørsel. Men hvad så, hvis din kontaktperson bliver syg? Bare rolig. Din kontaktperson er en del af et fast team, som har kendskab til din virksomheds særlige ønsker og behov. Der er derfor altid en specialist, der kan træde til.
Send dine kollegaer videre til os
Du kender det helt sikkert godt. Dine kollegaer har spørgsmål til lønsedlen. Det kan være en tidsrøver. Derfor har vi gjort det muligt for dine kollegaer at skrive og ringe til os. Så tager vi os af de mange spørgsmål, så I kan bruge tiden på vigtigere opgaver.
Slip for at følge med i ny lovgivning
Løn er ikke bare løn. I de seneste år er der kommet ny lovgivning, som ændrer administrationsarbejdet. Det kan skabe usikkerhed, for gør man det nu rigtigt? Når I outsourcer lønadministrationen, slipper I for at halse efter ny lovgivning – og I får 100 % sikkerhed for, at lønnen er korrekt.
Vi klarer lønnen - også i Norge og Sverige
Lønadministration er kompleks disciplin. Det gælder også i Norge og Sverige. Vi kører løn på tværs af landegrænser, så du slipper for at skulle holde styr på nationale deadlines og lovgivning.
Download whitepaper
5 gode grunde til at outsource
Er du i tvivl, om I bør outsource administrationen af løn og HR? Det forstår vi godt, for det kan føles som et kontroltab. Følelsen bliver dog mere end opvejet af de mange fordele. Det kan du blive klogere på i vores whitepaper, hvor vi præsenterer 5 af de bedste grunde til at outsource.
Vores compliance er din sikkerhed
Du kan være helt rolig. Vi håndterer løn- og HR-data for flere af landets største virksomheder – og vi kan også hjælpe dig. Helt sikkert.