Tidsregistrering

Tidsregistrering gør det nemt for både ledelse og medarbejdere at få et fælles overblik. Hvor mange timer er brugt? Hvilke opgaver fylder mest? Hvordan fordeles ressourcerne? Når alt er registreret, er det lettere at planlægge, rette til og sikre en fair fordeling af arbejdet. Samtidig kan virksomheden dokumentere, at arbejdstiden lever op til lovkravene.

Formålet med tidsregistrering er at sikre overholdelse af reglerne i arbejdstidsdirektivet. Disse regler omfatter blandt andet den maksimale arbejdstid på 48 timer om ugen i gennemsnit over fire måneder, retten til minimum 11 timers daglig hviletid samt krav om ugentlig fridøgn. Tidsregistrering spiller dermed en central rolle i arbejdet med arbejdsmiljø, medarbejdernes trivsel og virksomhedens efterlevelse af gældende regler.

Samtidig giver det virksomheder mulighed for at få et bedre overblik over arbejdstid, opgavetyper og ressourceforbrug, hvilket kan anvendes strategisk i forhold til planlægning og effektivisering. For medarbejderen kan tidsregistrering være med til at tydeliggøre eventuelle ubalancer i arbejdsbyrden og sikre retmæssig kompensation ved overarbejde.

Kravet om registrering af arbejdstimer gælder for alle lønmodtagere i Danmark. Det betyder, at arbejdsgiver som udgangspunkt skal sørge for, at arbejdstiden bliver registreret for alle medarbejdere. Der er dog nogle undtagelser. Medarbejdere, der selv planlægger og tilrettelægger deres arbejdstid i en sådan grad, at de ikke er underlagt normal arbejdstidsstyring, kan undtages fra kravet. Det gælder typisk ledende medarbejdere eller specialister, hvor både opgaver og arbejdstimer ikke følges tæt af arbejdsgiver.

Denne undtagelse kræver dog, at det står klart i ansættelseskontrakten, og at medarbejderen reelt har friheden til selv at styre sin arbejdstid. Også topledere, som for eksempel administrerende direktører, er som udgangspunkt undtaget fra kravene om tidsregistrering.