LIGELØN

Ligeløn betyder, at mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked skal have samme løn for det samme arbejde eller for arbejde af samme værdi. Ligelønsprincippet fremmer ligestilling og modvirker forskelsbehandling på baggrund af køn, alder eller oprindelse. Det vil med andre ord sige, at det ifølge ligelønsloven er forbudt at udøve lønmæssig forskelsbehandling udover objektive kriterier.

I Danmark har ligeløn været et lovkrav siden 1976, og arbejdsgivere er forpligtet til at sikre, at eventuelle lønforskelle kan forklares med objektive og saglige kriterier. Ligeløn er dermed en central del af en retfærdig og transparent lønstruktur på det danske arbejdsmarked.

Ligeløn er en integreret del af den danske lovgivning, og er en vigtig brik i, hvordan arbejdsmarkedet bliver reguleret. Ved at sikre samme løn for samme arbejde understøtter arbejdsgiverne ligestilling og skaber gennemsigtighed i lønstrukturen.

Dette bidrager til et velfungerende arbejdsmarked, hvor løn fastsættes ud fra objektive kriterier og ikke påvirkes af køn. Ved at bruge en fælles tilgang til løn sikrer man, at reglerne på området bliver fulgt, og at alle behandles retfærdigt. Dette styrker desuden tilliden mellem medarbejder og arbejdsgiver.

For at fremme ligestilling og sikre, at kvinder og mænd får samme løn for samme arbejde, bruger virksomheder forskellige værktøjer. Dette kan for eksempel være lønstatistikker, løngennemgange og strukturerede lønsamtaler, som anvendes til at identificere og forebygge lønforskellene.

Når der er faste lønrammer og klare kriterier for løn, skaber det mere gennemsigtighed og ensartede processer i forhold til, hvordan løn bliver fastsat.

Dette kan blandt andet praktiseres gennem HR-systemer og digitale løsninger, som gør det muligt at dokumentere og analysere løndata, så medarbejderne behandles fair og i overensstemmelse med lovgivningen.

Ligeløn og kravet om løngennemsigtighed hænger tæt sammen, men er oprindeligt to adskilte ting. Den danske lov om ligeløn fra 1976 udgør det danske regelsæt for lige løn for arbejde af samme værdi mellem mænd og kvinder og forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af køn.

I 2023 lavede EU et direktiv om åbenhed om løn. Løngennemsigtighedsdirektivet skal sikre, at mænd og kvinder får lige meget i løn for det samme arbejde, og den stiller nye krav til arbejdsgivere om at vise, hvordan lønnen er fordelt. Direktivet skal være implementeret i EU-landenes nationale lovgivning senest den 7. juni 2026.

Direktivet kræver blandt andet, at virksomheder offentliggør data om lønforskelle og lønniveauer fordelt på køn. Hvis der kan ses lønforskel på over 5%, som ikke kan forklares ud fra objektive kriterier, skal virksomheden foretage en fælles lønvurdering i samarbejde med medarbejderrepræsentanter.

Tidsregistrering spiller en faktor i at opnå ligeløn mellem kønnene. Når arbejdsgivere systematisk registrerer, hvor meget medarbejderne arbejder, og hvilke opgaver de udfører, får de præcise data, som kan bruges til at vurdere, om lønnen er retfærdig i forhold til det arbejde, der faktisk bliver lavet.

Disse data gør det desuden muligt at identificere eventuelle lønforskelle mellem medarbejdere, der udfører sammenligneligt arbejde, men modtager forskellig løn. Ved at analysere informationer om arbejdstimer, opgavetyper og lønniveauer kan virksomheden vurdere, om lønforskellene er sagligt begrundede – for eksempel ud fra erfaring, anciennitet eller ansvar – eller om der kan være tale om indirekte kønsbaseret forskelsbehandling.

Tidsregistrering er vigtigt i både offentlige og private virksomheder, fordi arbejdsgiveren har ansvaret for, at lønnen bliver fastsat på et sagligt og gennemdokumenteret grundlag. I større organisationer kan registrerede tidsdata bidrage til at styrke løngennemsigtigheden og danne et solidt grundlag for udarbejdelse af kønsopdelte lønstatistikker og ESG-rapportering.

Indsamling og analyse af data om arbejdstid og opgavefordeling hjælper med at afdække, om mænd og kvinder reelt udfører sammenligneligt arbejde, og om der eksisterer lønforskelle, som ikke kan forklares ud fra objektive og saglige kriterier.